Vores historie, organisationen og vedtægter
Du kan her læse om vores historie, organisationen og vedtægter i GROW.
Hvordan er GROW opstået?
GROW er en forening udviklet af unge til unge. Vi er opstået af en ung mands initiativ til at samle en gruppe unge ildsjæle, der i fællesskab har udviklet foreningen. Vores ambition er at lave et fællesskab, som vi selv har haft brug for og tidligere kun har turde drømme om!
I GROW fokuserer vi på forebyggelse, ikke behandling. Vi får ikke hjulpet hinanden i tide, og det vil vi gøre noget ved!
Som ung kender vi alle til følelsen af at være forvirrede over livet, pressede, ensomme og kede af det. Vi føler os ofte alene i et udpræget præstationssamfund, hvor vi har lært, at vi bør gøre, skal være og præstere noget for at være gode nok.
Sammen gør vi en forskel
På trods af, at de nedadgående statistikker om unges trivsel ikke ligefrem skaber håb, så tror vi på os unge og har håb for fremtiden. Vi tror på, at vi kan gøre en forskel, når vi løfter i flok og støtter hinanden.
Med fællesskabet som nøglen, vil vi GROW skabe et anerkendende rum, der viser, at vi unge ikke er alene og er gode nok, præcis som vi er. Det er nemlig i relationer, i nærværet og forbindelsen mellem os samt forståelsen af vores unikke forskelligheder, at vi sammen kan skabe meningsfulde forandringer.



Organisation
GROW er en non-profit organisation, hvor de økonomiske midler i foreningen går til de aktiviteter, der understøtter formålet vores formål.
Alle i GROW har arbejdet frivilligt på at etablere foreningen. For at sikre foreningens bæredygtighed er vores ambition at etablere et fastlønnet sekretariat af, så sikrer organisatorisk forankring, og at vi i mange år i fremtiden kan gøre en forskel for os unge.
Som et af vores visionsmål vil vi i GROW være en eftertragtet arbejdsplads for unge, til inspiration for dansk erhvervsliv.
Vi har en flad struktur, hvor den enkelte har autonomi til at tage beslutninger, og vi ønsker at bryde med det klassiske magthierarki.
Formålet med certificeringer i GROW
Erfarne unge underviser i øjenhøjde i, hvordan vi skaber og indgår i sunde fællesskaber, udvider forståelsen for vores krop, psyke og sind samt vores egen og andres adfærd. Alt viden i GROW er givet fra ung til ung, hvor unge inspirerer og løfter hinanden.
GROW er ikke en forening af uafhængige rebeller, der tror, at de kan redde verdenen selv. For vi ved, at hvis vi skal den stigende mistrivsel blandt os unge, så skal vi løfte i flok på tværs af generationer.
Vedtægter
Det er sjovt at gøre noget professionelt og helhjertet. Derfor har vi været omhyggelige med at lave vores vedtægter, der skal sikre og vejlede GROW mange år frem.
Hvad er det fælles formål i GROW?
I GROW har vi udviklet et fælles formål, der guider os i vores handlinger.