Vores formål og visioner
I GROW har vi udviklet et fælles formål, der guider os i vores handlinger. Formålet er altid i centrum for vores beslutninger, og har fra starten været det, der har skabt og fortsat skaber meningsfuld fremdrift i os alle hos GROW:
Et fællesskab, hvor unge skaber rum for at udvikle bevidsthed omkring sig selv og andre, og støtter hinanden til meningsfulde liv i balance.
Formålet lyder muligvis stort og smukt, og måske er der behov for, at vi lige uddyber?
Hos GROW er ordene fællesskab, bevidsthed, mening og balance lige præcis dét, som vi selv ønskede, at vi havde mulighed for at være en del af og opnå. Men hvad betyder ordene?

Fællesskab
Sunde relationer er den vigtigste nøgle til vedvarende lykke og glæde i livet. Hos GROW er fællesskabet og sunde relationer nøglen til, at vi kan gøre en forskel og skabe vedvarende trivsel hos os unge. Alt for mange føler sig udenfor fællesskabet, ensomme og forkerte. Det ønsker vi i GROW at gøre noget ved.
Bevidsthed
Ordet bevidsthed kan for mange virke flyvsk. For os handler bevidsthed om forståelsen for vores psykologi – krop, psyke og sind. Det indebær viden om, hvem vi er som mennesker i relation til os selv og hinanden. Hvis vi bliver bevidste om, hvorfor vi eller vores medmennesker reagerer som vi gør, så øger vi vores bevidsthed.
Balance
Det er en uundgåelighed at komme ud af balance i tidspunkter af vores liv. Når vi oplever pres – såvel indre som ydre – i længere tid, vil vi opleve, at vi mister balancen, hvis ikke vi har de rette værktøjer. Derfor har vi i GROW fokus på forebyggelse og give værktøjer til at holde og finde balancen igen, også når livet er svært.
Meningsfuldhed
Alt for mange bruger det meste af deres liv på at lave noget, som de ikke finder meningsfuldt og mange har aldrig spurgt sig selv om: “Hvad er meningsfuldt for mig?”. Meningsfuldhed er individuelt fra person til person, og vores forældre, undervisere og samfundet har ikke svaret – det har vi selv.
I GROW støtter vi hinanden til at leve meningsfulde liv.
Vores vision er at:
GROW vil skabe en kultur i Danmark, hvor der er fokus på balance mellem hjerne og hjerte.
- GROW vil skabe en kultur i Danmark, hvor der er fokus på
balance mellem hjerne og hjerte. - GROW vil påvirke det danske uddannelsessystem, sådan at
psykologi, kommunikation og personlige udviklingsværktøjer
bliver en integreret del af den almene dannelse. - GROW vil være en anerkendt og værdiskabende NGO i
Danmark inden for unges mentale sundhed. - GROW vil være en eftertragtet arbejdsplads for unge til
inspiration for dansk erhvervsliv.
